Rejsebrev 2

2. Rejsebrev fra Stockholm

Jeg kommer lige fra mit sidste reggio intro kursus, det har været meget lærerigt, egentlig bare skønt at man har haft tid til at diskutere og blive inspireret af de andre förskole afdelinger, samarbejdet mellem andre förskoler er noget man prioritere højt heroppe. Vi har læst en række reggio artikler og koblet det sammen med det vi oplever i praksis, noget af det vi har beskæftiget os mest med, er pædagogisk dokumentation, både forskellige skrevne teknikker, men os hvordan vi efterbehandler og bearbejder vores spor og observationer, for først der, er det jo pædagogisk dokumentation.
Min vejleder Petra Möller har været utrolig hjælpsom, inspirerende og iderig, hun har hjulpet mig meget med at finde min til rette i at skrive dokumentation på forskellige måder, vi har diskuteret en del Vygotskij og Piaget udviklings teorier. Petra har bland andet os opserveret og dokumenteret mig sammen med børnene. Vi har forberedt personale møder sammen, og lavet oplæg og fremlagt emner vi ville belyse for de andre kollegaer.
Petra har da os følt sig inspireret af mig, og har derfor valgt at studere til pædagog håndleder, når hun er færdig med den ekstra uddannelse hun er ved at tage, skal hun til at tage hånd om de studerende der kommer fra universitetet, og jeg er da glad for at have påvirket hende i en positiv retning med henhold til at have nye kommende studerende på Perlen.
De er utrolig glade for at have mig heroppe og jeg nyder os mine kollegaers selskab, mit arbejde og livet i Stockholm. De er ikke meget for at jeg smutter tilbage til Aalborg, de har tilbudt at hjælpe mig med at studere vider heroppe, men jeg skal jo hjem til Aalborg og studere færdig, det er det jeg vil, og det som føles rigtigt.
Jeg er os blevet inkluderet i nogle spændene fremtids planer for førskolen Perlen, de satser og håber at jeg vil være en del af, når den tid kommer, jeg synes iverfald det er et meget stort skulder klap at få, og vi har lavet en aftale, at Petra ringer til mig, når tiden nærmer sig, mere kan jeg ikke afsløre i dette brev, for jeg ved jo ikke hvad mine fremtidsplaner er, og jeg elsker jo også Aalborg og har en masse gode ting kørende der.

I går kom Martas mormor hen til mig og sagde, gud hvor du taler flot svensk nu, det har jeg mærket jeg har savnet at høre, altså fra forældrene, ikke fordi det betyder det helt store for mig, men det betyder noget, om de forstår hvad det er jeg siger og taler om, for jeg har hele tiden en lille tvivl siddende, om forældrene fatter hvad jeg siger, og man kan godt blive mæt at hele tiden og tjekke op og spørge dem, ”forstår du hvad jeg siger”, uanset hvad, så lærer jeg nye svenske ord hver dag, og kan jeg ikke koble det sammen med det danske sprog, eller den viden jeg har i forvejen, spørger jeg sku bare hvad det betyder, det jo den eneste måde at lære nyt på.

Når jeg er hjemme i Danmark, er der altid nogle der kalder mig svensker, folk må jo mene jeg ser ud som en svensker, men en Stockholmer det er jeg ikke, og bliver det heller aldrig!
Jeg har ikke haft som opgave at studere Stockholmere, nu skriver jeg Stockholmere, da jeg ikke synes man kan skære alle svenskere over en kamp, og det at generalisere er ikke noget jeg synes så meget om, da vi jo alle er unikke på hver sin måde, vi har dog alle noget kultur og miljø som vi er præget af, her kommer et lille uddrag fra mine notater omkring den generelle Stockholmer.

Han er tynd og har stramt tøj på, han sidder med benene over kors, håret er mørkeblond og halvlang, han læser metro avisen og propper den ene snus op efter den anden. Læderjakken er lidt for kort, hans jeans er næsten limet stramt på hans tynde ben, og selv om det er koldt og sneen daler udenfor, er det bedre at have smart tætsiddende tøj på, end funktionelt og praktisk.
Dette var bare et eksempel på hvordan man ser ud heroppe, men hvad der er mere interessant er, hvordan man er som person, det vil jeg se i mine notater, om forsøge formulere.

Når man går på gaden, smiler man ikke, man er heller ikke sur, man laver ikke sjov og ballade, man har det rart og passer sig selv.
Hvis der er mange mennesker på gaden, og ganske trængt, giver man plads til alle, ingen støder ind i hinanden, de har noget heroppe de kalder for ”Lugnt”
Jeg har heroppe oplevet ”lugnt” overalt, på alle måder, og er ved at forstå ”lugnt” på dansk betyder det ”stille og roligt” og det må man sige at Stockholmerne er.
De er yders venlige mod hinanden i offentlige rum, de giver hinanden plads, jeg har i min tid heroppe ikke set eller oplevet en eneste skulder, bumpe ind i en anden, noget jeg ellers tit oplever der hvor jeg kommer fra.
De har et stort vagt netværk på alle offentlige steder og politiet er synlige på et plan jeg ikke har set i norden før. Er det noget der er med til at skabe Lugnt? jeg synes i hvert fald det er meget trygt at være her, og det skaber jo en stille og rolig stemning bland befolkningen, men for mig giver det os en lidt falsk ”lugnt” stemning.
Når man er til koncert eller festival, tager man det også Lungt, på nogle af de største spillesteder heroppe, må man ikke tage sin øl med ind til koncerten, jeg arbejdede for eksempel os på en festival i sommers, der var der lavet et ”drikke område”, noget jeg aldrig kommer til at forstå, synes det var dybt chokeren at se, jeg fik sådan nogle tanker som, svin i bur, men alle havde det jo rart og nød musikken. For mig var det bare underligt at se en helt tom festival plads, og så et indhegnet område, hvor det var tilladt at drikke.
Når vi har været til koncerter, hvor der er knald på og virkelig gang i musikken, står folk os bare og kigger stille og roligt på, så man bliver virkelig lagt mærke til her i Stockholm, for vi danser jo, alle os der kommer fra udlandet. Det er ligesom at Stockholmerne skal skubbes i gang, trækkes op, eller måske bare alkoholiceres lidt.
Når det er på tide at klappe, altså når det føles rigtigt at klappe, så er der ingen der klapper. Vi har været til utallige shows og koncerter, hvor der altid bliver råbt ”publiken applåderar” og vi griner af det hver gang. Selv på intim koncerter, hvor man kan mærke at musikeren forsøger at lave en interaktion med publikum, det virker bare aldrig, de forstår det ikke, så der står jeg alene og gør det jeg nu føler jeg skal og må gøre. Stockholmere synes det er sjovt og nyder når der er nogle der tør gå med på legen, bare de ikke er dem som skal være den første til at gøre det. Har snakket med en del omkring det her, og er kommet frem til, at det også er et mode fænomen, det altså moderne og være sådan lidt, på den her reserveret måde, men det kommer jeg aldrig til at blive mere klog på, jeg forstår det i hvert fald ikke.
Lugnt er på godt og ondt, man må for eksempel ikke drikke en øl på gaden, det synes jeg var gammeldags, så det skulle jeg jo prøve af på min egen krop. Jeg købte 2 øl, og mig og en dansk ven Ditte, gik så rundt i gaderne og drak, folk kiggede virkelig skævt til en, os selv om man ikke var fuld, det er bare ikke noget som man gør heroppe, da vi så skulle ind på et stort diskotek, kunne vi ikke komme ind, da dørvagterne havde set os med en øl på torvet, de er yders strikse med alt heroppe, og det er stort set det jeg synes er sværest ved Sverige, man kan vel bare sige at de er ikke er så liberale som os.

Jeg har fået et ganske stort netværk af nye venner heroppe, mange af dem er internationale studerende, mange af dem bor på kollegaer og holder fester der, de er søde til at invitere og sådan.
Mine franske venner og jeg havde været en tur ude og se på Professionel ski og snowboard hop, det var en skøn og ganske kold dag, så jeg købte en masse gløg og rom, så tog vi elles hjem og pyntede juletræ og fejrede at December sneen var landet I Stockholm.
Hver tirsdag tager vi til bordtennis på en cafe der hedder ”Morfar Gringo”, vi er jo alle gringoer her i byen, så spiller vi rundt om bordet og snakker engelsk alle sammen.
Der er mange pædagog studerende fra Tyskland heroppe, det er meget interessant og høre hvordan deres uddannelse forløber, men ellers når man har fri, vil man ligeså gerne tale om så meget andet en bare pædagogik. Svenskerne har os et andet uddannelses system end os, de er ikke i lange praktik ophold som os, de er ude i 5. uger, i de uger er de os på skolen, og mange af dem når ikke at være i praktikken mere en 3. uger, da de fleste bliver syge på grund af nye bakterier og sådan. Jeg har gået igennnem uddannelses systemet sammen med Petra og Annika (praktik håndleder), og heroppe er man os ved at gøre uddannelsen til en universitets uddannelse, og der kommer forhåbentlig os til at ske en række ændringer i måden man studere på. Jeg synes måden man uddanner på i Danmark er bedre en måde man gør det i Sverige, da vi er mere fritstillet når vi er uddannet, end hvad de er. Heroppe uddanner man efter hvilken aldersgruppe man vil arbejde med, og det forstår jeg ikke helt, da jeg mener de grundlæggende pædagogiske og psykologiske tanker er gældende indenfor alt social arbejde, men de må have nogle andre erfaringer heroppe, dog sker der ændringer i uddannelser hele tiden, ligesom der gør hjemme ved os, og vi kan jo kun udvikle os, hvis vi lærer af hinanden og afprøver nye metoder. Jeg har forklaret dem hvordan vores nye pædagog uddannelse ser ud, og mange af dem har hørt masser godt om Aalborg pædagog seminarium, jeg har sågar mødt pædagoger der har været på besøg på Skipper Clement, og de var meget imponeret af skolen. det kan jeg kun give dem ret i, glæder mig til at se hvor langt i er kommet med udvidelsen af skolen, og det lyder til at vores studie forhold er meget gode i forhold til deres. De synes iverfaldt at kultur pædagog lyder spændende, og det med profilerne, kan de godt se noget fornuft i.

Jeg ligger en masse billeder ud på min blog, som hedder http://sthlmturen.blogspot.com/ der kan du følge lidt med i, hvad jeg har lavet den sidste tid, vi arbejder jo med emnet ”naturen” og de ting som optager børnene, det er altså helt fantastisk, og jeg har en masser af gode dokumentationer, men alle billeder med børnene, må ikke forlade förskolen, så de bedste billeder og sager, bliver desværre ikke muligt at vise.

Jeg tror jeg vil slutte dette brev med en ting lille Max på 3,8 år sagde her den anden dag.
Vi var på vej hjem fra en udflugt i skoven, der kommer en muslimsk kvinde fordi os, iklædt en stor sort burka, Max kigger op på hende og sætter hænderne ud til siden, mens han råber, ”titta BATMAN”
Jeg var flad af grin, og vi gik hjem og fandt nogle sorte lagner frem, og legede batman på förskolen.
Børn er ærlige og fortæller os altid hvordan de ser verden, og hvordan de møder den, det er en af de ting, der driver værket for mig…
Thomas Winther Andersen (ps07206)

Vi har et kæmpe stort kastanje træ i gården, da frugterne begyndte at falde ned på jorden, skraldede vi dem, og lavede pokemon figure af kastanjerne, alt sammen foregik ude under en kæmpe grøn plast presenning jeg havde sat op, det regnede den dag, men det gjorde ikke spor, for det var hyggeligt og sidde under den og lytte til regndryp og afrikansk musik, der blev danset regndans på bordet og figurene blev navn døbt og hængt til tørre..

Jeg er typen der gerne vil have at der skal ske noget, og jeg behøver ikke involvere børnene i alle mine egne projekter, for det meste bliver de inspireret, nogle gange i en helt anden retning, eller os vil de gerne hjælpe til.

Her ses en lille træ hytte, Sonny 4år, Jonas 4år og mig har bygget sammen, vi brugte en hel dag på at bygge den, og vi døbte den for, "Troldkarlens køje"

Børn samler altid på en masse små ting og sager, regnorme, snegle, sten, kastanjer, sand, jord, bær mm, ved siden af træhytten og inde i træhytten, kan man ligge sine ting, i hemmelige æsker, det siges at Troldkarlen bruger tingene til at lave magi med?.. (se træet på billedet)

Nogle gange banker vi på hytten, for at høre om Troldkarlen er hjemme, nogle gange svarrer han "jeg" med en mystisk stemme, men han laver hele tiden magi, og Paff, så er han forsvundet...

Jeg har erfaret at børn leger bedst selv, men at lave ting de kan lege med, kan være en leg i sig selv, eller bare pege på noget der ser interessant ud, så skal deres fantasi nok tage over, og legen kan begynde og fortsætte i time vis.

skibe og vand

Drengene på 5 år, har været meget optaget af vand og skibe, vi lavede en model af en skærgård og byggede skibe, huse og skov, det var havet mellem Sverige og Danmark sagde Albin, og ude på den lille ø, lå grønne lund (tivoli og zoo) Drengene byggede på modellen i flere dage og legede med den. Pigerne fik os lov at være med, Ofilia og Saga malede bla. veje til Landsbyere.

Der har været lidt splid mellem nogle drenge, i deres lege og sådan, detaljerne behover vi ikke komme ind på her.

Det her var et forsøg på at få nogle af dem til at lave noget sammen, det lykkedes ikke i første omgang, men det var starten på at få dem sammen, og det må man sige er lykkes i det lange løb, nu invitere de to drenge endda hinanden hjem og lege i privaten.

Regio konference i Globen

Her ses billeder fra et oplæg med Ebba Theorell. (Myrans väg)

Vi havde gruppe diskussioner om forelæsningerne og omkring höstens arbejde

Planeringsdagene var lavet sådan, at vi Torsdag den 14/8 lavede brainstorm hjemme og fik planglagt de første to uger på förskolen, så mødte vi næste dag i Globen med de andre Regio förskoler, snakkede om hvordan de havde gjort klar til at modtage alle børn fra ferie, og sparrer så med hinanden, samtidig er det os en god måde at blive intruduceret til de andre afdelinger på, da samarbejdet forstætter hele året, og det er jeg meget spændt på at se, hvordan det forgår og forløber..

fundne ting fra skogen

Hver tirsdag er vi i skoven, børnene tager de ting med hjem de finder...

Vi ligger tingene på lysbordet, (virkelig et must have) i en hver institution, nogle ting kommer under lup, andre ting bliver malet på, eller efter...

her er lidt billeder af nogle bregner og bær, børnene har malet:

(jeg nyder den frihed jeg har i mit arbejde, at arbejde dokumterende, på den her måde, det er fantastisk....jeg giller det)

Æbler!

Hvad gør vi ved alle de æbler vi har?

Hver dag råber børnene, æble æble jeg vil ha æble, jeg orkede ikke klatre i træer hverdag, så istedet byggede jeg sammen med drengerne, en æbleplukker, et langt rør, med to modhager på, simpelt, og nu kunne børnene få deres æbler:)

Jeg spurge børnene om de havde fået æble godis før, det havde de ikke, så vi var nogle stykker der gik igang med at plukke æbler, med æble plukkeren, senere skrallede vi dem og smed dem på en snor...

(en gammel klassiker, som børnene synes var meget sjov, og man kunne jo følge med i æbleringenes tørringsproces, det var meget vigtigt at holde styr på hvilken snor, der var lavet af hvem, så der kom selvfølgelig navn på de forskellige kæder:)

Det jo vigtigt at man kan identificere sig med noget, men det er os vigtigt at man kan dele om tingene, derfor lavede vi os en æblekæde, som vi døbte "tilsammens"

velbekomme...

Teater

Teater jeg har bygget sammmen med børnene, vi var ude og hente grene og stuppe, lånte en motorsav af en forældre (bare rolig, børnene var i sikker afstand)

børnene har nu dekoreret teateret, og leger her hverdag.

Vi bruger det også til at fortælle vores sommerhistorie, alle børn har en fortælling de viser de andre børn, nogle børn fortæller, andre laver skuespil, med eller uden pædagog.

Rejse brev 1

Thomas praktik i Stockholm¨

Förskolen pærlen hedder daginstitution jeg arbejder på, den ligger i en lille by der hedder Kärrtorp, en del af Stockholm.
På pærlen er der 5. uddannet pædagoger, 1. ikke uddannet på fuldt tid, og så selvfølgelig 1. praktik studerende, hvilket er mig.
Förskolen er delt op i to afdelinger med 15 børn på hver, jeg arbejder på den del, hvor de største børn er, fra 3-5år.
Förskolen er Regio Emilia inspireret og de fysiske rammer er efter min mening perfekte til dette..
Indenfor er der masser af plads, små og store legerum, lysrum hvor børnene selv styrer alt, samt lydrum, værksted og kreativt værksted, de har sagerne i orden heroppe.
Udenfor er der to legepladsen, det minder meget om de danske legepladser, her er bare meget mere plads end hvad jeg har set før, samt naturlige omgivelser, med æble, blomme og mirabelle træer..
Förskolen ligger mellem by og skov, masser af mulighed for udflugter og vi er mindst på tur i skoven en gang om ugen, samt en masse andre steder.

I Mit første rejse brev vil jeg forsøge at beskrive min dagligdag på Pærlen, har i lyst til at læse mere omkring mit møde med kollegaer og børn, kan i gå til indlægget "nyt"
(skriv endelig kommentarer herinde:)

Jeg møder hver dag kl 9, nogle gange mødes vi alle udenfor på legepladsen, det er jo med at nyde det gode vejr, mens det er her.
Vi har forskellige samlinger, hvor vi bland andet, synger, taler, laver teater, øver i at række hånden op og en masse andre ting.
Børnene bliver ofte spurgt en efter en, hvad de vil lave efter samling, nogle gange har vi forberedt nogle stationer, man kan vælge imellem.
Vi slutter af med frugt, og så går vi ellers i gang.
Kl ca 11. holder vi en ny samling, inden vi skal spise frokost, samlingen foregår på nogenlunde samme måde, alt efter hvad vi nu lige finder på.
På skift hjælpes to børn og en pædagog, med at servere maden, tælle service og bække bord, når de andre er færdige på samling, går de ind og fortæller, hvad dagen menu står på.
Vi får mad udefra hver dag, noget jeg virkelig synes rigtigt godt om, børnene får sund og forskellig mad, og jeg må sige, det altså ikke hver dag jeg har set børn i Danmark æde (det hedder det jo heroppe) græsk oliven, sennep, you name it...
Jeg sidder ved et bord hvor der er to 5. årringe og to 3. årringe, jeg sku lige vende mig til at komme helt derned på de der små børnestole, jeg er jo 1.95 høj, men ellers er alt som det skal være.

Efter maden går vi for det meste ud, børnene sætter deres service på plads, jeg tager vognen og kører i køkkenet, hjælper også til inde ved småbørnsgruppen, jeg har jo selv arbejdet med småbørn og ved hvor lidt tid man har til rådighed, nettop nu har de indskolening, en masse nye småbørn er begyndt.
Jeg holder en halv times pause, og er så ude sammen med børnene, vi bygger sand vulkaner, totampæler, og laver en masse ting, jeg forsøger at finde ud af, hvad der optager børnene og så følger jeg ellers bare op på det, dokumenter samtaler, taler med børnene, min vejleder og kollegaer.
Vi har virkeligt et stærkt team her på Pærlen, en af grundene til dette, tror jeg kan være, at her er alle lige, Chefen for Pærlen, arbejder ikke på Pærlen, men har ansvar for 3. förskoler, dette giver et meget mere blødt miljø, og fungere vildt godt, ærligheden er i højsæde, hvem ved, det kan os være jeg bare har været heldig, vi forstår iverfald hinanden rigtig godt alle sammen, og jeg føler mig lige så kompetent som dem, for det mener de jeg er.

Vi har møder med hinanden på förskolen, vi har møder imellem förskoler, forelæsninger, og alle ny ansatte går på et halvårs Regio Emilia introduktions kursus
Det er professionel pædagogik man kører heroppe i Stockholm, og man mener det sku.


Som i os kan læse på i indlægget "nyt" har vi et Reggio projekt, der hedder noget så stor som natur, dette passer jo perfekt til mit linjefag, og så falder det mig bare naturligt ind, at arbejde og være i naturen med børn.

Her er lidt billeder af nogle ting jeg har lavet sammen med børnene se øvers :)

nyt

Jeg kommer lige fra skoven af, har været på tur med børnene og selvfølgelig arbejdet dokumenterende, vi er ved at finde spor efter hvad der optager børnene...Stedet hvor jeg er kommet i praktik er bare så fedt, det er et ungt team der arbejder på Förskolan perlen, jeg har fået den skønneste vejleder som hedder Petra, vi har haft møde her i ugen, og er kommet frem til en række mål som heroppe hedder løfter (syfter) vi synes ville være passende.Kan feks allerde nu berette at jeg har sagt ja tak, til at gå på Regio introduktions kurser hver måned helt frem til den 19. november , sammen med nye ansatte vil vi få stillet en masse opgaver og der bliver også en række forlæsninger, bøger vi skal igennem og sådan..Jeg kommer også til at gå på nogle andre mere kreative kurser, så der er nok at ta hånd om, kan du tro.Børnene har taget vildt godt imod mig,de er jo nysgeri, søgende og de aksepterer jo bare en, hvis man vil dem, selv om man er "lidt" fremmed, jeg har gjordt det tydeligt for dem alle sammen, hvor jeg kommer fra, og sagt til dem at de må hjælpe mig med at lære Svensk:) det kører sku bare derud..Det er selvfølgeligt meget mere udfordrende at være sammen med børnene, da jeg ikke forstår deres "svenske" småbørns pludder, men som vi jo har lært, så kommer man langt med kropsprog, og her oppe kan jeg virkelig osse se og mærke kropsproget mere tydeligt end nogensinde før, og det hele går som en leg, jeg kan dog også mærke når jeg kommer hjem, at jeg er noget mere træt og udkørt end normalt, det må jo skyldes at jeg hele tiden kæmper med at forstå den Stockholmske dialekt, som må siges at være langt fra både Göteborg skåne samt Malmø, men vi griner alle sammen af mit gebrokken svenska, selv børnene synes det er" liten kunstigt"Alle regio förskolaerne var i "Globen hotel konferens" til en forelæsning om "myrens vej" vi skal nemlig arbejde med natur som projekt hele året, halv året for mit vedkommende, jeg har jo natur og værksted som linjefag, så det er jo perfekt:)Efter en hel dag med seriøst pædagogisk arbejde og samarbejde med andre förskoler, smuttede alle fra vores afdeling hjem i bad, for så igen og mødes for at gå i byen sammen, de har simpelhend taget så godt imod mig, vi er blevet ligeså meget venner som kollegaer, vi festede til den lyse morgen, og det er bestem ikke sidste gang vi går ud sammen os på Pærlen. nu kommer min danske ven Nikolaj herop på Lørdag, så må vi se hvad han siger til det hele...

Hjem kære hjem.

den 29 Juli 2008 drog jeg afsted og ankom til Stockholm, skal være heroppe en månedstid inden min makker Nikolaj kommer herop, så det er bare igang med at søge efter bolig, en efter sigende umulig opgave på disse kanter...
Jeg bor på en Skole der i løbet af sommerferien er transmogriffet om til et Backpackerhostel, dette sted var det billigeste jeg kunne finde og så var der trødløs internet..
Min søgen efter bolig har været ret så frustrerende, nok ca skrevet til omkring 60. mennesker der har haft noget de ville üthyra, men intet svar fra nogen..
Det hjælper ligesom heller ikke på det, når alle de rejsende backpackers sidder og kigger mærkeligt på ham der gutten der altid sidder foran pcen og er total afsocial.

Jeg kontaktede så noget der hedder SSSB, et boligselvskab som skal hjælpe med at finde studiebolig til studerende, men vi har været skrevet op i alt for kort tid, så de kunne ikke hjælpe os...
på tredje dagen begyndte jeg at ringe til folk der havde lagt opslag op på nettet, ringede til dem på sekundet de havde oploaded noget på nettet, og jeg fik bid i andet forsøg...

se billeder på her: http://www.new.facebook.com/album.php?aid=141392&id=866210313&op=6